Anthon Bergs historie

I det 18. århundrede voksede chokoladens popularitet i hele Europa, og i Danmark besluttede en grønthandler ved navn Anthon Berg sig for at prøve kræfter med at fremstille den eftertragtede marcipan delikatesse.

Han var drevet af en ekstrem kvalitetsbevidsthed og perfektionisme, så hans kvalitetsprodukter blev hurtigt en yndlingsdelikatesse blandt den københavnske middel- og overklasse.
Kunderne stod i lange køer uden for hans forretning, og for at forsøde deres ventetid, delte Anthon Berg og hans ansatte små lækkerier ud til de ivrige fans.

Denne gavmildhed og lidenskab for god kvalitet fik kunderne til at vende tilbage igen og igen, og i dag bygger fremstillingen af Anthon Bergs chokolade stadig på disse værdier.
 
Da Anthon Berg blev ældre, overdrog han virksomheden til sin søn Gustav, der efterlevede sin fars ønske om kun at fremstille chokolade af allerhøjeste kvalitet − en familie-ed, der er blevet holdt til den dag i dag.

I mere end et halvt århundrede har Anthon Berg nu båret det fornemme prædikat: “Leverandør til Det Kongelige Danske Hof”.
 

You can never be too generous
Find us on Find us on facebook